KYLLING TIKKA MASALA
MARINADE:
- 800 g kyllingefilet eller bryst
- 2 finthakkede løg
- 140 g tomatpuré (2 små dåser)
- 1 tsk. spidskommen
- saften af 1 citron
- 3 fed hvidløg
- 2 finthakkede chili
- 1 tommelfinger-tykt stykke frisk ingefær
- salt, peber
MASALA SAUCE:
- Olie
- 1 løg i både
- 3 fed hvidløg
- 1 finthakket chili
- 1 dåse flåede tomater
- 3 dl afdryppet yogurt
- 1 dåse kokosmælk
Kyllingestykkerne skæres i tern på ca. 4 cm.
Løg, tomatpuré, spidskommen, citronsaft, hvidløg, chili, ingefær, salt og peber blendes til en blød pasta-marinade.
Kyllingestykkerne blandes med marinaden og trækker i mindst 2 timer.
Løg, hvidløg og chili svitses i olie i et par minutter. Kylling og marinade tilsættes og svitses med i yderligere 2 minutter.
Tomat, yogurt og kokosmælk kommes ved, og saucen koger videre for svag varme i 15–20 minutter.